Grindsted by og omegn har haft en skakklub siden november 1918, hvor de første "organiserede" skaktræk blev trukket på det daværende Hansens Hotel. Efter at have haft spillesteder på blandt andre Ungdomsgården og Grindsted Gymnasium, har Grindsted Skakklub nu hjemmebane i de fineste omgivelser på Mødestedet, der ligger i forlængelse af De Gamles Hjem.

De Gule Sider er behjælpsomme med både kort og ruteplanlægning:
Vi bor:
Nygade 29A
7200 Grindsted
Vis på kortRuteplan
Leveret af

Her mødes vi hver onsdag kl. 1900 hvor vi har vores ugentlige klubaften. I øjeblikket er vi kun ca. 10 aktive spillere i skakklubben. Grindsted Skakklub er naturligvis - i lighed med langt størstedelen af de danske skakklubber - medlem af Dansk Skak Union.

Kontingent for sæsonen 2009-2010
Pensionist (65-?? år) kr. 563,-
Senior (21-64 år) kr. 657,-
Junior (15-20 år) kr. 563,-
Barn (0-14 år) kr. 473,-

Hvis du kunne tænke dig at blive medlem af Grindsted Skakklub, så kan du enten kontakte et af bestyrelsens fire medlemmer eller blot møde op i vore dejlige lokaler. Her glæder vi os til at byde dig velkommen! Og husk, at uanset hvor god du er til at spille skak, er der altid andre medlemmer, med hvem du kan få et godt, spændende og jævnbyrdigt spil skak! Med andre ord: Alle er gode nok til at spille med i en skakklub!

Vel mødt til mange gode skakpartier og hyggelige stunder i Grindsted Skakklub!

På vegne af alle i Grindsted Skakklub
Lars Wisler Pedersen, formand